Spring til indhold

At opleve skolevægring, andet vedvarende skolefravær eller andre trivselsproblematikker udgør en væsentlig udfordring for mange familier, og situationen kan være præget af både stor kompleksitet og forvirring. Undervejs i processen kan en lang række spørgsmål naturligt opstå: Hvad er vores rettigheder i forhold til den støtte, vi kan forvente fra skolens side? Hvordan kan vi bedst muligt støtte vores barn/ung gennem denne svære tid? Hvor meget skal vi presse vores barn? Skal vi helt undgå at presse? Skolen og siger et, men vores mavefornemmelse siger noget andet? Hvilke muligheder for handling er der, mens vi afventer yderligere hjælp og intervention?

I min rolle som rådgiver står jeg klar til at tilbyde min ekspertise og vejledning vedrørende disse og andre relaterede spørgsmål. Jeg kan hjælpe jer med at navigere gennem denne udfordrende periode og finde de bedste løsninger for jeres familie og barn/ung.

Det en del af rådgivningsindsatsen, at I som forældre får metoder til at passe på jer selv i processen, så I står stærkere og er bedre stillet mod den eventuelle stress og udbrændthed, der kan forekomme af lang tids pres.

Kontakt mig HER

Ønsker I støtte til møder med skolens personale og andre uddannelsesinstanser, tilbyder jeg også bisidning. I denne rolle er jeg der for at hjælpe med at sikre, at jeres og jeres barns eller unges specifikke behov, interesser og ønsker bliver hørt, forstået og respekteret af alle involverede parter.
Inden et møde med skolen taler vi først sammen om, hvad I ønsker af mødet og vi gennemgår jeres bekymringer og de vigtigste punkter, I gerne vil have fremhævet. På selve mødet støtter jeg jer ved at stille relevante spørgsmål, klargøre information og sikre, at jeres synspunkter bliver tydeligt formidlet. Efter mødet anbefaler jeg, at vi følger op og drøfter de næste skridt for at sikre, at jeres barns trivsel støttes på bedst mulig måde i skolen.

I mit arbejde med jeres barn/ung prioriterer jeg først og fremmest at etablere en tryg og støttende relation som fundamentet for vores samarbejde. Det er afgørende for mig at forsøge at skabe et miljø, hvor barnet/den unge føler sig lyttet til, værdsat og anerkendt. Jeg nærmer mig hver relation med tålmodighed og forståelse, undgår at presse eller skynde på barnet/den unge og fokuserer i stedet på at opbygge en atmosfære af ro og tillid. Dette i respekt for, at mange af de børn og unge, jeg møder, allerede er under betydeligt pres.

I den individuelt tilpassede privatundervisning er mit fokus at designe aktiviteter og undervisning, der fremmer selvtillid, motivation og som skal genopbygge barnets og den unges tro på egne styrker og evner. Undervisningen tager udgangspunkt i netop jeres barns behov og styrker. Derudover bruger jeg også undervisningen til at tale med jeres barn/den unge om de udfordringer, de oplever, og sammen arbejder vi på at forstå og/eller udfordre det, der er svært.
Den skræddersyede undervisning har derfor to formål: At jeres barn/den unge får mulighed for at bevare vigtig læring i en fraværsperiode, mens vi samtidig arbejder med at overkomme udfordringer gennem samtale samt selvtillidsfremmende og styrkebaseret undervisning.

For mig er det essentielt, at hvert barn og ung mødes som det individ, det er. Dette uanset om der foreligger en diagnose, en igangværende udredning, eller barnet/den unge ikke falder ind under disse kategorier. Mit engagement ligger i at skabe en personlig forbindelse og tilbyde skræddersyede løsninger, der respekterer og imødekommer barnets eller den unges særlige behov og situation. Her er der ingen ‘one size fits all’-tilgang; hvert enkelt barn og ung står i en individuel situation og det kræver tilpasning.

Kontakt mig endelig for mere information HER