
OM MIG
- Camilla
- Cand.pæd. i pædagogisk psykologi
- Uddannet lærer 2014
Mit navn er Camilla, jeg er 34 år og cand.pæd. i pædagogisk psykologi.
Jeg blev uddannet skolelærer i 2014 og har otte års erfaring fra den danske folkeskole. Her har jeg arbejdet både i mellemtrinnet og udskolingen som fast klasselærer alle otte år. Som klasselærer har jeg haft en dyb forpligtelse over for hver enkelt elevs trivsel – både deres personlige og faglige trivsel. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at alle børn gerne vil lykkes, men nogle gange opstår der udfordringer og forhindringer, som kan få barnet ud af kurs i en sådan grad, at de kan få brug for hjælp. Det kan jeg tilbyde! Både til barnet, men også til jer som forældre.
Som overbygning på min læreruddannelse har jeg taget en kandidat i Pædagogisk Psykologi på Aarhus Universitet. Jeg har skrevet speciale om forældreudbrændthed og hvordan forældre igennem self-compassion kan forebygge eller bekæmpe udbrændtheden, når det ikke er muligt at trække sig fra den følelsesmæssigt krævende situation, som udløser forældrestressen og/eller udbrændtheden. Denne viden bruger jeg aktivt i mit arbejde med jer, der er forældre til et barn i skolevægring, langvarigt skolefravær eller andre trivselsproblematikker.

Du kan læse mere her om, hvad jeg tilbyder.

PP-PRIVU – Pædagogisk Psykologisk Konsulent og Privatunderviser
Telefon 55 26 55 13
Kopier e-mail, klik her
Camilla@pp-privu.dk
CVR 44402114